onsdag den 19. januar 2011

Golden Globe til Susanne Bier

Så vandt knalddygtige Susanne Bier en Golden Globe for sin film "Hævnen". Det er i mine øjne fuldt fortjent, "Hævnen" er en hamrende god film, underholdende og tankevækkende. Simpelthen genial. Så går vi mod Oscar uddelingen, og jeg ønsker i hvert fald Susanne Bier alt det held og lykke jeg overhovedet kan.

Tillykke Susanne Bier

tirsdag den 18. januar 2011

Pølsevognenes 90 års fødselsdag

Det er ikke kun Miss Sophie der fylder 90 år, det gør pølsevognene også, og det er i dag tirsdag. Det fejrede kæresten og jeg ved at kaste penge efter ristet hotdog og pølse med brød, samt et par Cocio kakaomælk.
En hyggelig ting i det danske gadebillede, og en institution man skal værne om så den ikke forsvinder. Det ville være synd.


 TILLYKKE MED FØDSELSDAGEN




lørdag den 15. januar 2011

Flot Bilka

Det her billede tog jeg i Bilka i Odense. Man må sgu da næsten gå ud fra at det er med vilje... Eller hvad? Kan man virkelig lave sådan en kvajert?

Fundet guld på Youtube

Det er fedt at sidde og surfe på Youtube, efter ny musik. Bands man ikke kender. Ofte - meget ofte - finder man noget der lyder som om man trækker en kat i halen, nogle gange finder man noget der lyder godt, og en sjælden gang imellem... Finder man virkelig et band der bare er supergodt.

Det skete så for mig i går. Jeg surfede rundt og lyttede til alverdens bands, og pludselig kom jeg ind på en video med det tyrkiske doom band Acedia, med nummeret Whisper rains. Hold da op, det var fedt. Har fundet 5 numre med dem på Youtube. Det kan anbefales, fed musik. Det var en GOD aften på Youtube i går :o)